Drop skideskægget!

– Jeg fatter ikke, hvorfor fanden mænd ikke har lært at barbere deres boller, udbrød en af mine nære venner på en biltur gennem vinterlandet.

– Det må sgu da føles som at slikke et fucking gammelt pindsvin, når I kvinder skal give bollerne en tur.

De efterfølgende timer talte min ven og jeg om betydningen af at barbere sig, mens vi kørte gennem det kolde landskab, hvor solen blændede med sit skarpe lys.

Vi talte grinende, om vi var til glatbarberinger eller dusk. Og hvad med hårene omkring numsehullet (‘jeg hader fandme skideskæg’, sagde han), stikkende kønslæber og hår, som vokser vildt ned af benene.

Jeg har altid haft det blandet med glatbarberings-trenden. Fordi pubeshår jo er en naturlig konsekvens af at blive voksen. Voksne har og børn har ikke kønsbehåring. For mig er kønsbehåring en smuk og vigtig del af at være et voksent seksuelt væsen.

Men når det kommer til oralsex, er der et dilemma: At slikke på stubbe eller hår er bare ikke en særlig sanseligt skønt oplevelse. Hverken på folks hoved eller på deres kønsorganer.

Personligt går jeg derfor ind for pubeshår på både mænd og kvinder, men bare ikke på de steder, som de nyder at blive slikket, fx kønslæber, pung, numse. Ligesom skaft, skedeindgang, klitoris mv. er det, skal de andre områder også være dejlige at komme til, uden at de elskende får hår i munden.

Vi talte om forskelle på generationer og på, hvordan man egentlig lærer den slags.

– Man skulle for fanden lære det i skolen, mente han, for det handler jo ikke bare om fissehår og pikhår.

– Det handler sgu da om at vise noget respekt.

Selvom det blev slynget ud sammen med ord som ‘jeg hader at få flænset læberne, når jeg skal give en kælling en tur,’ så var der i det helt banale, han udbrød denne solrige eftermiddag, en dyb sandhed.

Jeg kom til at tænke på dengang, jeg var gift, hvor jeg ikke rigtig gik op i det med kønsbehåring. I dag hader jeg de der dage, hvor jeg ikke får trimmet og barberet mig. Jeg blev lidt trist over, at jeg ikke var bevidst om det i alle de år.

Mine tanker vandrede videre: Hår, respekt, renlighed…

Jeg kom i tanker om en elsker, jeg engang havde. Mens speederen blev trykket godt i bund, og de afpillede træer susede forbi os, tænkte jeg på, at jeg aldrig hverken så eller hørte ham vaske sig, inden vi skulle have sex.

Selvom han var en pæn og renlig mand, var jeg altid usikkerhed på, om han nu også havde vasket sig. Særligt fordi han ofte efter vores sex lagde sig til at sove og vågnede med lyst til mere morgenen efter uden at have vasket sin pik.

Hvor meget jeg end holdt af ham, så skulle der ofte lige det ekstra til for, at jeg gik om bord i hans krop, når jeg ikke var sikker på at han var ren. Jeg var ung og usikker og brød mig ikke om at spørge direkte, om han havde vasket sin pik eller bede ham om det.

Vaske sig

Omvendt havde jeg en elsker, som meget tydeligt og ublu vaskede sig flere gange om dagen. Det gjorde vi begge. Vi havde tilfældigvis også sex flere gange om dagen. Men måske er det ikke så tilfældigt.

For denne vilje til at vise mig, at han var ren, gik underbevidst ind i mig som, at han var tilgængelig. At han elskede, at jeg gav ham nydelse. Og at han ville gøre sit bedste for at gøre det så nydelsesfuldt som muligt for mig at forkæle ham.

Egoisme, ville nogle sige. Liderlig karl, der bare er smart, så han kan få et blowjob.

Måske.

Men det føltes hverken manipulerende eller taktisk. Det føltes sexet. Det gav mig lyst til ham. Jeg følte mig respekteret.

Efter flere timers diskussion holdt min ven og jeg ind til vejkanten og steg ud for at hive noget havluft ind i næseborene. Vi var ikke færdige med emnet:

– Det handler jo også om at tage seksualiteten alvorligt. Jeg bliver så skide sur, når folk ikke gør sig umage, sagde jeg.

– Det er jo bare dumt, i stemte han. Men folk ved jo ikke en skid. Hvor skulle de også have lært det?

Og det er lige præcis det. De fleste ved mere om, hvordan deres computer fungerer og hvilke madvarer, der feder, end om sex og seksualitet.

I virkeligheden er der ingen, der lærer os de mest basale ting. Det er muligt, at pornoindustrien viser, hvordan man knalder én i røven. Men ikke hvordan man barberer den, gør den ren eller åbner den nænsomt. Bare for at nævne noget.

På resten af turen gennem tænkte jeg på, hvor lidt basal seksuel uddannelse vi får. Basal seksuel dannelse handler om at skabe optimale betingelser mellem parter, der deler det mest intime, nære rum, der findes.

Barbering, vask og håndtering af ens pik og kusse er uddannelse. Det handler alt sammen om at vise sin partner, at man elsker, velkommer og værdsætter dem og det, de gør for dig.  At vi viser hinanden, at vi prioriterer vores intime liv og vores sexliv.

Ædelt

Da bilen stoppede, og vi stod ud ved vandet, fortalte jeg min ven om mine tanker. Han kiggede på mig og sagde:

– Held og lykke med at få det kommunikeret ud, Lucy. Det lyder ædelt. Men der er sgu noget vej. Jeg gider bare ikke pindsvinefisser, der smager af tis. Længere er den ikke for mig.

Så uanset om den heller ikke længere for dig, eller du er åben overfor at skabe seksuelle oplevelser, som gør dig stærk og som gør din forbindelse til din eller dine elsker eller elskere stærkere, så er der her, hvad din mor ikke fortalte, din far ikke vidste og din lærer ikke havde tænkt over:

  1. Trim dig – i de områder, hvor du ønsker, din kæreste skal give dig nydelse.

Når du trimmer dit køn og området omkring det, så det fremstår soigneret og lige til at gå til, så siger du til din elsker ‘jeg velkommer dig. Derfor gør jeg min del for, at det giver dig nydelse at give mig nydelse.’ Tænk på, hvad der skal til for at gøre det til en dejlig sanselig oplevelse for din partner at give dig oralsex

  1. Vask dig

Når du tydeligvis vasker dig inden aftalt eller mulig sex, kommunikerer du til din partner: ”Jeg respekterer dig, for jeg er opmærksom på at min hygiejne, mine dufte og min smag er tiltrækkende for dig”.

Så vask dine tænder, dit køn og din numse grundigt. Gør det tydeligt, så din partner ved, at du gør dig klar til jeres kropslige møde. Vil du have et blow job? Så hav ren pik. Har du haft analsex og vil gerne have oral eller vaginalsex senere? Så vask dig igen og lad ikke din partner være i tvivl. Vil du slikkes i numsen? Eller have en finger eller dildo op? Så få tømt din numse for afføring og vask efter.

  1. Uddan dig

Når du giver dig selv en basal uddannelse i kunsten at give et blowjob, et håndjob, kærtegne og slikke et kvindekøn, give sprøjteorgasme, stimulere et numse, vække din elskers seksuelle energi uden at røre på erogene zoner, som var de tænd/sluk knapper, rengøre og åbne din egen eller din partners røv, stimulere prostata – så kommunikerer du, at din partners nydelse er del af din opmærksomhed på lige linje med din partners glæde i andre af livets sammenhænge.

Det handler ikke kun om praktik. Det handler om at skabe de mest optimale betingelser for en gensidig nær, intim og væsentlig relation.

Min ven strakte armene i vejret og gabte højlydt. Så lænede han sig fremover og brølede ud over havet.

Jeg var stille. Han vendte sig mod mig. Jeg kunne se på, ham, at han gjorde tilløb til et eller andet. Så kom det.

– Nå, Lucy, skal du med over og vaske min pik? sagde han og bukkede sammen af grin.

Det blev så et ‘nej tak’ herfra. Jeg vasker ikke mine venners køn.

Nogle ting må man bare klare selv.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.